AUDITION

Jagten på Olivia, skyggedanserne – og alle de andre fantastiske medvirkende

Til den nye, originale nye musical Olivia – og skyggedansernes hemmelighed, af Rasmus Seebach, Lars Ankerstjerne, Andreas Sommer og Adam Price, søger vi musicalperformere, skuespillere, sangere og dansere på internationalt niveau.

Vi leder efter performere med en spillealder på 17-55 og er på jagt efter Danmarks nye musicalstjerne i rollen som Olivia.

ROLLERNE

17-19 år gammel, går i 3.G. Lider af angst og mistede sin mor da hun var lille og kan ikke rigtigt få at vide hvad der skete, men det var noget med en ulykke. Mystiske omstændigheder. Olivia har lyst til at danse og talent for det. Hun synger fremragende, skal være fysisk stærk performer – og klar på at lære at flyve…Hun kan spilles alle med en troværdig spille alder på 17-19 år

Spillealder: 45–55

Alenefar med hjertet i hånden og hånden på bremsen: beskytter ved at styre, lyver for at skåne. Køge-optimist med komisk timing, som må slippe kontrollen, da sandheden banker på. 

Dygtig sanger og skuespiller

Spillealder: 45–55

Skolens karismatiske musiklærer og gymnasiepræst: smil i stemmen, stål i kanterne. 

Høflig modstand med teologisk tyngde. Varm og imødekommende, men der gemmer sig mere under overfladen…

Skal være ekstremt velsyngende, rytmisk stærk, fysisk stærk og klar på at lære at flyve.

Spillealder: 17–19

Født til spotlightet: forsanger, favoritsøn og vanedyr i kontrol. 

Super stærk sanger, spiller og danser

Spillealder: 17–19

Tør humor og klar iagttagelse; lever med mild cerebral parese (eller anden fysisk funktionsnedsættelse) og bruger krykker ved behov. Selvstændig og handlekraftig uden patos — den, der ser igennem støjen og siger det nødvendige. Hjertet i vennegruppen; sandhedsfortæller.

Super god spiller og sanger

Spillealder: 17–19

Goth på ydersiden, roman på indersiden. Bliver ofte læst forkert udefra, men læser alle andre rigtigt; sarkasme som panser, varme som våben — og måske et blik mod Freja.

Super dygtig sanger, danser og spiller

Spillealder: 17–19

Starter i skyggen af skolens golden boy; finder gradvis sin egen belysning. 

Stærk spiller, sanger og danser

Spillealder: 35–50

Erindringen, der ikke slipper: moderlig varme med mytisk ekko. Stor passion for dansen og livet.

Stærk spiller, sanger og danser

Herudover søger vi et ensemble og understudie og swings som er stærke dansere, sangere og skuespillere.
Vi leder efter de bedste – også fabelagtige dansere der ikke nødvendigvis er fabelagtige sangere – og vice versa. 

TILMELDING

Frist for tilmelding: 14. november klokken 23.59

Første runde auditions finder sted på Østre Gasværk Teater i perioden 23/11 – 26/11.